Som regel er den autoritære stil familieuddannelse ikke særlig varm. Det er karakteriseret ved overvejelsen af typen af "forældre-barn" kommunikation. Alle uden undtagelse træffes beslutninger af voksne (forældre), som tror at deres barn altid skal og altid adlyder.
Egenskaber af autoritær stil
- Med autoritær uddannelse viser forældrene næsten ikke deres børn kærligheden for dem. Derfor synes det ofte fra siden, at de er lidt fjernet fra deres afkom.
- Forældre giver løbende ordrer og angiver hvad og hvordan man skal gøre, mens der ikke er plads til noget kompromis.
- I en familie, hvor den autoritære opdragelsesform hersker, er kvaliteter som lydighed, efter traditioner og respekt særligt værdsat.
- Reglerne diskuteres aldrig. Det er generelt antaget, at voksne har ret i alle tilfælde, så ofte bliver ulydighed straffet af fysiske midler.
- Forældre begrænser altid deres uafhængighed, herunder ikke behovet for at tage sin mening i betragtning. Samtidig er alt ledsaget af konstant streng kontrol.
- Børn, fordi de konstant adlyder ordrer, bliver efterfølgende ikke-initiativ. Samtidig forventer autoritære forældre uberettiget uafhængighed af dem som følge af deres børns opdragelse. Børn er i sin tur ret passive, da alle deres handlinger reduceres til at opfylde moderens behov.
Ulemper ved autoritær uddannelsestype
Den autoritære stil med familieuddannelse har mange ulemper for børn. Så allerede i ungdommen er det på grund af ham, at konflikter konstant opstår. De teenagere, der er mere aktive, begynder bare at rebel og ønsker ikke at udføre forældreopgaver. Som følge heraf bliver børnene mere aggressive og forlader ofte forældrenes reden.
Statistikker bekræfter, at drenge fra sådanne familier er mere tilbøjelige til vold. De er normalt usikre i sig selv, konstant undertrykt, og selvværdets niveau er ret lavt. Som følge heraf bliver alt had og vrede forrådt af andre.
Sådanne forbindelser udelukker udelukkende tilstedeværelsen af åndelig intimitet mellem forældre og børn. I sådanne familier er der ingen fælles tilknytning, som i sidste ende fører til udviklingen af opmærksomhed mod alle andre.
Derfor er det i undervisningsprocessen meget vigtigt at give barnet handlefrihed. Men det betyder ikke, at det kun skal overlades til sig selv.