Sekundær immundefekt er svækkelsen af immunsystemet, som ikke er medfødt (genetisk betinget), men erhvervet i løbet af livet. Infektionssygdomme med dårlig immunitet er vanskelige, terapi tager længere tid og er mindre effektiv.
Klassificering af sekundære immundefekter
Følgende former for sekundære immundefekter er kendetegnende:
- erhvervede sekundære immundefekter ( AIDS );
- induceret, der opstår af en bestemt årsag (tumor, traumer, stråling osv.);
- Spontan, karakteriseret ved fraværet af en nøjagtig årsag til udviklingen af tilstanden.
I overensstemmelse med arten af den nuværende er immunforsvarerne opdelt i:
- akutte forhold
- kroniske former.
Endvidere klassificeres immundefekt tilstande i overensstemmelse med sværhedsgraden af manifestationen. Således markerer eksperter:
- lys;
- af moderat sværhedsgrad
- svære forhold.
Årsager til sekundære immundefekter
På etiologien (årsagen til forekomsten) er sekundære immundefekter inddelt i:
- Miljø forårsaget af indflydelse af skadelige miljøfaktorer;
- Stress, forårsaget af stress og træthed;
- alder, fysiologisk;
- patologisk, fremkaldt af infektioner, endokrine lidelser, lægemidler, alvorlige fysiske skader mv.
Manifestation af et syndrom af sekundær immundefekt
Kliniske manifestationer af immunodeficienttilstande er forskelligartede. At mistanke om en immundefekt er det muligt på følgende tegn:
- hyppige infektionssygdomme
- allergiske manifestationer;
- kroniske vedvarende infektioner (herpes, papillom, cytomegalovirus osv.);
- lokale og generaliserede former for candidiasis eller andre mykoser;
- helminthic invasioner.
Behandling af sekundær immundefekt
Patienter, der diagnosticeres med immundefekt syndrom, anbefaler eksperter først og fremmest at følge en sund
I tilstedeværelsen af svampe- og bakterieinfektioner er modtagelse af passende medicin indikeret.
Behandling involverer ofte administration af immunoglobuliner (intravenøst eller subkutant) og administration af immunomodulatorer .
I svære tilfælde kan lægen anbefale knoglemarvstransplantation.