Ofte har sådanne kvinder et spørgsmål, der er direkte relateret til, hvad konsekvenserne af ægdonation for donoren selv og hvor ofte du kan udsætte din krop for en sådan procedure. Lad os prøve at finde ud af det.
Hvad er processen med ægdonation?
Hvis vi betragter denne procedure ud fra medicinens synspunkt, skal det bemærkes, at læger ofte behandler det som en minimalt invasiv kirurgisk procedure. I dette tilfælde udføres manipulationen af prøveudtagningen af ægget under generel anæstesi.
Under operationen transvagent tager lægen et modent æg, som placeres i en speciel beholder med et stof og opbevares i en kort periode. Derefter udføres forglasning (frysning) af biomaterialet. I denne tilstand er ægget placeret indtil tidspunktet for IVF-proceduren.
Hvad er konsekvenserne af ægdonation?
Ofte tænker kvinder, der frygter denne procedure, om konsekvenserne af en kvinde, hvis hun ønsker at blive æggiver.
Det skal med det samme bemærkes, at proceduren for prøveudtagning af en kvindelig seksuel celle ikke udgør nogen skade for kroppen.
Det er meget farligere end selve processen, som går forud for donation af ovule fra donoren, hvilket kan resultere i konsekvenser for donorkvinnen. Sagen er, at punkteringen foregår af en temmelig lang hormonbehandling. Det varer ca. 10-12 dage, hvor en kvinde, der vil tage et æg, foreskriver stoffer som Gonal, Menopur, Puregon. Disse stoffer fremmer modningen af flere kønsceller på en gang, hvilket gør dem i stand til at vælge den mest egnede til befrugtning efter deres indsamling.
Også blandt de negative konsekvenser af oocytdonation til donoren selv kan man nævne sådanne bivirkninger som:
- udseende af ødem;
- udvikling af blødning
- introduktion af infektion i reproduktionssystemet under punktering (meget sjældent);
- forstyrrelse af generel trivsel (humørsvingninger, depressiv tilstand).