Har du nogensinde ønsket at gå ud over verden af stereotyper, mønstre? Find noget nyt, der kan inspirere, se på hverdagens ting fra en anden vinkel? I så fald vil divergerende tænkning hjælpe dig. Udviklingen af det åbner mulighed for under løsning af et problem, opgaven med at se flere løsninger på én gang.
Med andre ord er denne tænkning grundlaget for kreativitet, og divergerende evner kaldes kun som en manifestation af ikke-standard tænkning. Det er grundlaget for enhver kreativitet. Lad os overveje mere om, hvordan denne form for tænkning er, og hvordan den skal udvikles.
Arten af divergerende tænkning
Som det var sagt tidligere, er den divergerende en bevidsthed, som samtidig udvikler sig i flere retninger. Hovedopgaven er at skabe et stort udvalg af løsninger på problemet. Det er takket være ham, at kreative ideer er født, til tider til at starte et nyt kapitel i menneskehedens udvikling.
Undersøgelser af denne tænkning involverede sådanne forskere som: D. Rogers, E.P. Torrance, D. Guilford osv. Sidstnævnte, som er grundlæggeren af det divergerende koncept, kaldte i sin bog "The Human Intellects Nature" den divergerende "divergerende" tænkning. I 1950'erne var al sin videnskabelige aktivitet afsat til undersøgelsen af individets kreative potentiale. Det var i denne periode, at han foreslog sin forestilling om den amerikanske psykologiske sammenslutning. I 1976 leverede han en forbedret model, der kalder divergerende tænkning som en integreret del af kreativiteten og beskriver sine hovedkarakteristika:
- Evnen til at udvikle, detaljere ideer, ikke at glemme at implementere dem.
- Flydende med at skabe mange ideer eller samtidig løse et problem.
- Evne til at producere originale ideer, ikke overvældet af stereotyp tænkning.
- Fleksibilitet i den samtidige søgning efter tilgang til hvert enkelt problem.
Divergerende og konvergent tænkning
Det modsatte af den pågældende tankegang er en konvergent, der sigter mod at finde den eneste og eneste sande løsning. Så der er en type mennesker, der altid er overbeviste om eksistensen af en rigtig vej. Opgaver løses ved hjælp af allerede akkumuleret viden og ved hjælp af en kæde af logisk ræsonnement. Det meste af den moderne uddannelse i universiteter er baseret på konvergerende tænkning. For kreative individer tillader et sådant uddannelsessystem dig ikke at afsløre dit kreative potentiale. Eksemplet behøver ikke at gå langt: A. Einstein var ikke sød at studere i skolen, men ikke på grund af nogen af hans indisciplin. Det var svært for lærerne at udholde sin måde at besvare spørgsmål på. Så det var typisk for ham at spørge noget om: "Og hvis vi overvejer muligheden for at det ikke er vand, men ...?" Eller "Vi vil overveje dette problem fra et andet synspunkt ...". I dette tilfælde blev den divergerende tænkning af det lille geni manifesteret.
Udvikling af divergerende tænkning
En af de teknologier, der hjælper med at udvikle en sådan tænkning, er løsningen af opfindsomme problemer:
- Det er nødvendigt at tænke ord, der ville ende med "t". Husk, hvilke ord der begynder med "c", og hvor det tredje bogstav fra begyndelsen - "a".
- Fra de oprindelige bogstaver til at skabe en fuldverdig sætning: B-C-E-P. Denne øvelse udvikler både divergerende og flydende tænkning.
- Tjek dine evner for at finde et årsag-og-forhold forhold, ved at fortsætte udtrykket: "I går aftes hun frøs ...".
- Fortsæt den numeriske serie: 1, 3, 5, 7.
- At udelukke overflødige: en blåbær, mango, blomme, et æble. Denne øvelse er rettet mod evnen til at identificere signifikante tegn.