Læren om Hegels absolutte ide er et vigtigt skridt i dialektisk filosofi. Hegel selv var en repræsentant for strømmen af objektiv idealisme, og det er fra dette synspunkt, at vi bør overveje sit begreb som en absolut ide.
Hegels absolutte idé i filosofi: Tre dele af undervisningen
Når man taler om Hegels lære, kan man ikke hjælpe med at vende sig til sit integrerede system af objektiv idealisme, som forfatteren af den absolutte ide gav sig til en opdeling i tre grundlæggende dele:
- Videnskaben om logik. I denne del beskriver Hegel en bestemt verdensånd, til hvem han giver en "absolut ide". Denne ånd er primær, og det er naturens forløber og alting.
- Naturens filosofi. Dette er den anden del af undervisningen, hvor Hegel kalder naturen sekundær til det åndelige princip. Hvis du ikke går for dybt, så ses naturen som den absolutte idés uendelighed.
- Åndens filosofi. I denne del af sit arbejde reviderer Hegel sin teori og bliver en absolut ide til en absolut ånd og endelig anerkender det immaterielle primers primære over materialet.
I Hegels lære lærte han tydeligt den idealistiske natur og ønsket om at bestille alle ting ved at indføre begreberne primær og sekundær.
Absolut ide
Det er vigtigt at forstå, at den absolutte ide ikke er et statisk koncept, for kernen i filosofien er, at Hegels absolutte ide begynder og fortsætter med at udvikle sig, flytte. Det kan ikke overses, at dette er i modstrid med begreberne metafysik (i virkeligheden er alle begreber i dette tilfælde betragtes særskilt fra hinanden). Den dialektiske tilgang er baseret på tre vigtige principper, som ifølge Hegel giver udviklingen af en absolut ide:
- overgangen af mængde til kvalitet,
- modsigelse som en kilde til udvikling,
- negation af negation.
Det er disse principper, der kaster lys over den generelle teori om udvikling. Før han betragtede ingen modsætningerne fra dette synspunkt, og dette var et stort gennembrud. Det er ideen om intern modsigelse, der stadig betragtes som en af de vigtigste resultater.
Denne ide, som virker idealistisk, har faktisk en dybt rationel betydning, for gennem denne pris kan man vende sig til alle begreber inden for filosofi og naturvidenskab. Den dialektiske metode gør det muligt for os at forstå udskiftningen af simple begreber ved mere kompleks udvikling mod akkumulering og uddybning af betydninger. Således kan du i historien fange mange mønstre, se det sociale liv som en evolutionsproces.